|
I den nye energi er det muligt at leve et synkront liv, hvor tingene bare sker for dig, uden anstrengelse, og uden at du behøver, at bekymre dig. Det er den Gyldne Nye Æra. Essensen af den nye energi.
Hvordan er det muligt, spørger du måske?
Det er simpelt. Mens den gamle energi er forudsigelig og lineær, og giver dig et sikkert resultat til en bestemt bevægelse, følger den nye energi ikke et bestemt mønster. Den er til stede til hver en tid, men kan ikke defineres. Du kan ikke regne den ud.
I stedet for at du arbejder for at aktivere den nye energi, ligesom du er vant til med den gamle, lader du den nye energi arbejde for dig. Du foretager klare og bevidste valg, og træder til side så de kan udfolde sig. Og tro mig, det vil de!
Faktisk vil du opdage, som du går mere og mere ind i den nye energi, at løsningerne begynder at præsentere sig før du overhovedet var klar over problemet. Namasteee, for en synkronisitet!!
De to energier, - af mangel på bedre udtryk, kaldet Gammel Energi og Ny Energi, - blander sig ikke. De er som olie og vand. Det er to vidt forskellige verdener, og du kan let identificere hvilken energi, de mennesker du har omkring dig, lever i.
Den nye energi er kommet for at blive, men det vil nok tage nogle hundrede år før den rigtig er integreret i menneskeheden. Der vil ske mange, mange, mange forandringer inden da.
Du kan sagtens leve i den gamle verden, mens du nyder frugterne af den nye energi, "at være i verdenen, men ikke af den", så at sige, uden at andres drama behøver at blive til din virkelighed. Det er ikke dit.
Den Ny Energi er mirakuløs, set med gamle energi øjne, men det er i virkeligheden ikke spor mirakuløst, det er blot dig selv der skaber, forskellen er bare, at du nu bliver bevidst om det.
Hvad er Ny Energi?
Den nye energi er. Det er alt hvad du i virkeligheden kan sige om den. At prøve at definere den, vil du opdage, er meget svært, den forsvinder. Den kan ikke udtrykkes i menneskeligt sprog. Du kan ikke p.t. læse om den nye energi i nogen som helst bøger eller websider, og du kan heller ikke skrive om den. Du kan kun gøre det i meget vage og gennemsigtige forsøg. Det eneste du kan gøre er at opleve den personligt, og dele dine oplevelseserfaringer, hvilke er guld værd.
Ved at elske dig selv fuldkomment og betingelsesløst, ved at integrere dine aspekter, af alt hvad du er, ved at acceptere mørket og lyset som ligeværdige, og gå bagom dualiteten, tillader du dig selv at tage den nye energi ind.
Den nye energi har dynamik, men ikke dualitet.
Den nye energi har potentialer, men er uden for enhver form for manipulation eller kontrol.
Den nye energi er ekspanderende både indad og udad samtidigt. Som du kan blive ved med at rejse udad, kan du ligeså blive ved med at rejse indad.
Den nye energi er uberegnelig. Den kan beskrives som en vifte, der sidder til stikkontakten. Hver gang du trykker på kontakten, vil du få en ny reaktion. Det kan være viften kører baglæns, eller blæser varm luft ud i stedet for kold. Det kan være at den tilsyneladende ikke virker, men alligevel kommer der luft fra den, eller visa versa. Det kan være den først går i gang et kvarter efter du har tændt den, og du er gået videre. Set med et sæt gamle energi øjne, er dette til at rive sig selv i håret over. Den nye energi bringer nyere og lettere måder for os at leve vores liv på, med meget mere effektive resultater. Den nye energi tilgodeser vore højeste åndelige interesser, over Ego'et, eller det lille Jeg, samt helheden.
Den nye energi kan ikke arbejde for dig hvis du sidder fast i den gamle energi. Du er nødt til at træde ud af de gamle restriktioner for at aktivere ny energi.
Den nye energi er let som en leg. Hvis ikke, så er det ikke ny energi. Tingene flyder igennem dit liv i perfekt timing uden anstrengelse, uden planlægning, uden besvær, men med graciøsitet og elegance. Du vil smelte i glæde, kærlighed og overgivelse.
Den nye energi handler om dig, ikke om alle andre. At være i dit eget center, din egen sandhed, din egen sjæl, og ikke gå på kompromis med dine kerneværdier, ved at følge andres vej.
Den nye energi handler om suverænitet. For hvis du lever på en måde, hvor du giver din energi væk, og du samtidig forsøger at gå ind i den ny energi, vil du opleve, at illusionerne vil brase sammen omkring dig.
Den nye energi vil bringe tingene i orden i dit liv. Du er nødt til at være rodfæstet i dig selv, hvis du ønsker at leve i friheden af den nye energi.
Prana
Hvis du tror at du kun er din krop, at du kun er den lineær oplevelse, du har lige nu, så kan du roligt tro om igen. Du er så meget mere. Du ville flyve op under loftet af glæde, hvis du fik bare et lille glimt af din Sjæl, og den storhed, du er. Du er en strålende engel, dog midlertidigt fanget i en lille menneskekrop ... efter eget valg, selvfølgelig.
Igennem alle dine livs tider har du foretaget utallige valg. Nogle af dem blev udlevet, mens resten forblev uberørte, tror du. Men de blev faktisk også udlevet af dig, blot på en anden dimension. Din essens indeholder ALT hvad du er. Du er et meget stort væsen.
Udtrykket Pran eller Prantay, - det kommer an på hvad humør de er i, - bruger de oplyste lærere for dit væsen, din essens. Vores essens (sjælen) afgiver denne energi, kaldet Prana. Hvilket er NY ENERGI. Så, din Essens, Prantay, - alt hvad du er, - skaber og afgiver den nye energi.
Prana er bevidsthedens flow ind i denne virkelighed, som flyder ind lige nu overalt omkring dig. Men hvor meget du tillader den at virke, kommer an på, hvor meget du holder fast i den gamle energi. Et stresset eller mentalt overaktivt sind tillader, at lavere energier sætter Prana på en form for standby. Den forbliver passiv, indtil du giver den plads til at virke.
Den nye energi, Prana, er en meget stærk energi, som vi med tiden vil tæmme og bruge som energikilde. Der kommer utrolige opfindelser og teknologier. De er allerede på plads i de højere-dimensionelle laboratorier, Adamus Saint-Germain's laboratorium, og de bliver frigivet til åbensindede forskere efterhånden som menneskeheden er parat til at modtage dem, uden frygt for misbrug.
De oplyste lærere ... førhen kaldet de ascendede (opstegne) mestre (de ønsker at vi skal se på dem som vore ligeværdige brødre og søstre) ... siger, at "stærk" ikke er en korrekt vending til at beskrive den nye energi med, ej heller svag. Men nok nærmere; "fyldig", "stor", eller "omfattende". Stærk/svag er ord med dualistiske referencer, der ikke eksisterer i den nye energi.
Vær i NU'et
I morgen er en illusion(eller allerede skabt), i går var et andet NU. Der findes kun oplevelse. Slet ordene i går og i morgen fra din hjerne og lær at leve i det, der kaldes det Udvidede Nu. For dér vil du finde gud, og dér, vil du opdage at gud altid har været.
Den NY ENERGI handler om at være tilstede i NU'ET, at være tilstede i sit liv og i sit legeme, og dér, fra det punkt, tillade energierne at tjene dig. "Den Sande Mester lader alle energier tjene ham", siger Adamus Saint-Germain.
Ved at tillade dit liv at blive til ét stort udvidet NU, vil du opdage noget sjovt. Ikke nok med at alt vil komme til dig synkronisk, fordi du pr. eksempel viser STANDARDEN for dit liv, så vil du også se hvor fleksibel tiden i virkeligheden er. Den kan strækkes. Det udvidede nu tilpasser sig dine behov. I stedet for at du skal fare rundt efter uret, så vil du på mirakuløs vis nå alt hvad du skal, også selvom tiden er knap. Velkommen til den nye energi i dit udvidede nu. Det er da noget af en byttehandel.
Åndedræt og stilhed
Der er så meget information der flyder til dig, når du er i dit stille Center (ikke at forveksle med meditation). At være i sit stille sind er ikke kedeligt. Det er så fyldt med liv, aktivitet og glæde.
Det eneste redskab du behøver for at gå ind i dit stille sind, er dit åndedræt. Ikke i en forceret eller styret rytme, men hellere en behagelig og naturlig vejrtrækning, der løser op for alle spændinger. En vejrtrækning, der er så dyb og rig, at du føler, du vil kunne skrive en bog om hver enkelt af dem.
En
vejrtrækning, der er så levende, at den fylder hele din krop med en forårsgrøn tindrende vibration, der sitrer i hele dit væsen. En vejrtrækning, der transporterer dig hinsides den grå verden omkring dig, og ind i de gyldne riger, - som er skabt af ny energi.
Stilhed er guld værd i den nye energi. Det er den nye tidsalders meditation. En sand væren i sig selv. En måde at forny sig selv på. I det stille sind og med vejrtrækningen er der så meget ekspansion af bevidstheden. Så meget dybde, at det får Jorden til at minde én om et lille rige
Afhængigheder og ubalancer gør din vejrtrækning lille. Hvis du vil af med en afhængighed, siger Tobias, så skal du blot trække vejret dybt, derved fylder du dig med liv, og der vil ikke være plads til de lavere energier. Det er et spirituelt videnskabeligt faktum.
De fleste mennesker er ikke bevidste om denne dør ind til de gyldne riger. De trækker ikke vejret særlig dybt, fordi de ikke tænker over det. De trækker vejret i korte og hurtige ryk, der ikke leverer særlig meget oxygen til kroppen. De lever i deres hoveder og befinder sig enten tre skridt foran, eller i noget der skete i går.
I STILHEDEN er du nødt til at se på dig selv, dit liv, din skabelse, og for de fleste er det ikke noget de har lyst til. Derfor sørger de for altid at være i gang.
|